Lektiehjælp i Dansk, Matematik Niveau A og Reparation af computere og hardware mm.


Intro

Jeg kan tilbyde hjælp i Matematik til og med niveau A, jeg bestod faget på Århus Ingeniørhøjskole med karakteren 11 i den mundtlige prøve (gamle skala).

Jeg har arbejdet som selvstændig i mange år derefter, dels med webudvikling til mindre virksomheder, fotografer, kunstnere og tøjdesignere. Fra omkring 2015 har jeg arbejdet selvstændigt med elektronikudvikling, primært til event- og teaterbranchen, men osse en del for selvstændige installationskunstnere. Siden 2019 har jeg arbejdet som elektroniktekniker / reparatør, dels hos en producent af medicoelektronik (medicinsk udstyr), dels selvstændigt som udbyder af reparationer.

Udover Matematik kan jeg tilbyde hjælp i Dansk (A) og Engelsk (B), så længe det der søges handler om at få løst grammatiske problemer, retstavning eller ordlyd. Hvis det handler mere om tekstanalyse eller prosateknik osv. så er der andre der vil være et bedre valg her.

Jeg kan desuden, pga. min arbejdserfaring, tilbyde kompetent hjælp til programmeringsopgaver i sprogene Python, C/C++, C#, Java, PHP, Javascript, HTML og CSS. Det kunne fx. være du er HTX studerende, på en erhvervsuddannelse el. lignende.

Sidst, men ikke mindst, kan jeg tilbyde hjælp til forståelse af analog elektronik, herunder kredsløbsforståelse, simple komponenters forskellige funktioner, hjælp til udregning af kredsløbsopgaver, og generelt hjælpe dig med at blive venner med elektronerne! Jeg har udover det jeg allerede har nævnt, arbejdet i repaircafeer i København med reparation af forbrugerelektronik, og afholdt kurser i reparation for folk uden noget forudgående kendskab, og har fået meget positiv respons på min undervisning i det.

Betaling til mig sker udelukkende hvis du/i føler i har fået noget ud af min undervisning. Skulle det modsatte være tilfældet vil det være mig der har fået en lektion og et praj om at der er noget jeg skal justere i min undervisningsform.

Undervisning kan foregå hos dig (i Storkøbenhavn), eller i erhvervslokaler jeg lejer på Østerbro. Elektronikundervisning vil klart fungere bedst i mine lokaler, da jeg her har en stor samling komponenter og måleudstyr, som muliggør en praktisk dimension i undervisningen som ellers kan være vanskelig at realisere.

Coronarelateret: Visse ting, fx. elektronik, vil jeg foretrække at undervise i fysisk, og tvivler på at jeg kan gøre det effektivt nok online. Andre ting, som matematik, programmering, osv. vil jeg mene godt kan fungere online.

Ser frem til at høre fra jer.


Dansk

Udbydes til: Private
Niveauer: Begyndere, øvede
Aldre: 0 - 100 år
Pris pr. time: 160 kr.

A niveau, i sin tid bestået med karakteren 13 (gamle skala). Jeg vil dog helst holde mig til hjælp med grammatiske problemer, retstavning og ordlyd /formulering. Gælder det hjælp til analysemodeller, fortælleteknik, osv. så er der andre mere kompetente hjælpere.


Matematik Niveau A

Udbydes til: Private
Niveauer: Begyndere, øvede, erfarne
Aldre: 0 - 100 år
Pris pr. time: 160 kr.

Fik i sin tid karakteren 11 (gamle skala) i faget, og har siden hen brugt særligt integralregning og vektorberegninger i mit arbejde, men osse generelt holdt det ved lige da jeg interesserer mig for det.


Reparation af computere og hardware

Udbydes til: Private
Niveauer: Begyndere, øvede, erfarne
Aldre: 0 - 100 år
Pris pr. time: 175 kr.

Har arbejdet professionelt med det i en årrække. Se evt. min profilbeskrivelse for detaljer.


Udvikling og programmering (Generelt)

Udbydes til: Private
Niveauer: Begyndere, øvede
Aldre: 0 - 100 år
Pris pr. time: 175 kr.

Særligt Python, C/C++, embedded og webudvikling. Se evt. min profilbeskrivelse for detaljer.


Område(r) services udbydes i:

Erhvervslokale

Willemoesgade 18

2100 København Ø

Underviseren er villig til at rejse 20 km. fra destination "Erhvervslokale"


 

Andre undervisere i samme kategori

Laura Falk

5000 Odense C

Pris 130 kr. / time

Vis profil Kontakt
Michael Korkmaz

2620 Albertslund

Pris 120 kr. / time

Vis profil Kontakt