Forside > Artikler > 10 tips til at lave en bedre jobansøgning

10 tips - sådan skriver du en bedre jobansøgning

Tips til en bedre jobansøgning

Her er 10 tips til hvordan du kan forbedre din jobansøgning og øge din chance for at komme til jobsamtale



De fleste af os kender det. Man har fundet drømmejobbet, det job man har ledt længe efter og måske taget en lang uddannelse for at bestride. Da jobbet endelig dukker op, og muligheden for at søge det eksisterer, kommer man i tvivl om den jobansøgning man skal skrive. Hvordan udformer man en jobansøgning til sit drømmejob? Hvad kræver modtageren og hvad skal man skrive i ansøgningen ?


Denne guide til at skrive en god jobansøgning, kan måske være et skridt på vejen for dig, som har fundet drømmejobbet, men endnu ikke skrevet ansøgningen færdig.

At lave den perfekte jobansøgning er næsten umuligt, men man kan komme tæt på med disse 10 konkrete tips.


1) Gør din jobansøgning attraktiv og start godt ud

Din ansøgning vurderes hurtigt af modtageren. Tit tager det ikke mere end 5-10 sekunder før læseren af din ansøgning enten fortsætter med entusiame, eller det modsatte. Derfor er det uhyre vigtigt at starte godt ud på de første par linier. Du kan f.eks. starte med en beskrivelse af din titel og den erfaring og succes du tager med fra et tidligere job. "Som lærer har jeg de sidste 4 år hjulpet 200 børn gennem krævende eksamener med stor succes" eller "Som marketingansvarlig har jeg over 2 år promoveret virksomheden, hvilket øgede kundegruppen med 340%", er eksempler på en god start i ansøgningen.


Er du ved at søge nyt job ? - få hjælp til din jobansøgning her


Gør din ansøgning pæn og attraktiv at kigge på. Brug normale skrifttyper, såsom Times new Roman og Arial. Hvis du begynder at blande de forskellige skrifttyper skal det gøres med måde. F.eks kan dine personlige data stå med én slags skrifttype, mens selve teksten i din ansøgning stå med en anden skrifttype.



Husk at bruge en fornuftig linieaftand, så din ansøgning bliver letlæselig. Ønsker du at benytte fed eller bold tekst, så gør det med måde og kun på steder, som du mener er helt centrale for din ansøgning. Undgå at benytte store bogstaver i hele ord, dette kan af mange tolkes som “skrigeri”, og hører ikke hjemme i en seriøs jobansøgning.



Sender du din ansøgning som brev, bør papiret som din ansøgning er printet på, ikke være krøllet eller virke slidt. Indholdet i en ansøgning er det centrale, men at benytte kvalitets papir som ikke er set tit, kan få din ansøgning til at skille sig ud fra mængden. Det gælder om at komme i betragtning til en samtale, så jo flottere din ansøgning tager sig ud, des bedre.



Sproget i ansøgningen skal være letlæseligt, og ikke indeholde for mange fremmedord eller vendinger som ikke benyttes ofte. Hold sproget simplet, men struktureret og undgå for alt i verden bandeord eller negativt ladede udtryk.

Stavefejl kan ske for selv den bedste, men skal helst ikke optræde i en jobansøgning. Prøv at ramme en korrekt grammatik og stavning, især i de meget centrale elementer af din ansøgning.

Tips til en bedre jobansøgning


2) Vær konkret og fokusér på hvad du kan tilbyde

Beskriv dine kompetencer præcist og direkte. Fokuser på hvad du er dygtig til, hvad som du brænder for og beskriv hvorfor du brænder for netop dette. Det er vigtigt, at du udformer denne del af din ansøgning på den korrekte måde og ikke bruger udtryk som kan drage dine kompetencer i tvivl.



Mange gange er et jobopslag udformet som et ønskescenario - arbejdsgiveren vil helst ansætte en person som kan næsten alt, men ingen er perfekte, så næsten alt er det næstbedste. Tænk på jobannoncen som modtagers ønskeliste. Det gør ikke noget at man krydrer sin ansøgning med noget, som ikke umiddelbart står i jobannoncen. Dog er det vigtigt at påpege at din ansøgning som helhed skal afspejle de kompetencer som jobbet kræver.


Ønsker du at blive bedre til kommunikation, formidling og kropssprog? Få hjælp her


3) Tænk som din modtager

Prøv at sætte dig i modtagers stol derhjemme. Forestil dig hvad du ville spørge en kandidat om og udarbejd din jobansøgning og dit CV ud fra dette. Spørg dig selv hvilke kvaliteter du ville gå efter, hvis du skulle finde en ansøger til det opslåede job. Kom med eksempler på, hvorfor det lige er dig som skal have jobbet og hvordan du kan hjælpe den virksomhed, som du søger job i.

Hvis du kender nogen som er ansat inden for det område som jobopslaget beskriver, så prøv at få så meget information om erhvervet som muligt. Tit kan venner og bekendte komme med glimrende feedback, bidrage med deres egne erfaringer og dermed hjælpe dig med din jobansøgning.


4) Vær interesseret

Reseach, reseach og atter research. Ingen synes om en direkte copy-paste ansøgning. Din ansøgning skal være frisk, vedkommende og spændende. Den skal pirre modtagers interesse med det samme, og meget gerne være unik og afspejle dig som en energisk, motiveret og dygtig kommende medarbejder. Brug gerne buzzwords, vendinger eller slogans fra det erhverv du søger i, men prøv at holde det sobert og seriøst. For mange buzzwords kan afskrække modtager, såvel som for få kan virke uvedkommende. Prøv at finde en gylden mellemvej når du bruger disse ord.



Hvis du, som ansøger har læst omkring den virksomhed du søger job i, kender omgangstonen og den kultur som præger netop det erhverv, så er du allerede et skridt foran de andre ansøgere. Vær interesseret og nysgerrig - husk det er bedre at sende 10 ansøgninger og komme til 3 samtaler, end at smide 100 copy-paste ansøgninger i postkassen og slet ikke komme til et eneste jobinterview. Den ekstra tid som du bruger på reseach er godt givet ud i sidste ende.


Erfaring med jobansøgninger ? Hjælp andre med at forbedre deres jobansøgning


5) Brug bulletpoints, men med omtanke

Ja, bulletpoints virker, selvom det umiddelbart kan lyde gammeldags. Bulletpoints virker i ansøgninger, fordi de giver et direkte svar på noget helt konkret. Som tidligere nævnt i denne artikelserie, er jobannoncer ofte opbygget af ønsker fra afsender. Disse ønsker kan tit koges ned til et kort spørgsmål, som et kort statement i bulletpointform kan give svar på. Lad være med at overbruge bulletpoints, men brug dem fornuftigt i din ansøgning, og gerne efter en længere beskrivelse. Det trækker teksten op og gør ansøgningen lettere at læse for modtager.


6) Gør din jobansøgning personlig

Gør din ansøgningen personlig og vedkommende. Husk at spice det tilknyttede CV op med et billede, hvor du tager dig godt ud. Dette billede skal gerne passe til den brache som du søger i. Husk smilet, smil på billeder skader aldrig og viser dig fra din bedste side. Prøv også at bruge din underskrift på ansøgningen, det giver ansøgningen mere personlighed og viser at denne ansøgning er veludført og seriøs. Jo mere personlighed ansøgningen signalerer, des bedre bliver den.

Tips til en bedre jobansøgning


7) De hårde data og fakta

Alle jobansøgninger skal indeholde de hårde data om dig som person. Der er en chance for at modtageren af din ansøgning vil kontakte dig for at få yderligere information om dine kompetencer, så de hårde data skal være på plads fra start.

Dit fulde navn og dine kontaktinformationer skal fremgå af ansøgningen. Husk at nævne dit telefonnummer, din nuværende adresse med postnummer og din e-mail i din jobansøgning.


8) Din erfaring og værdi

En kort sammenfattet beskrivelse af din erhvervsmæssige erfaring er altid godt at få med i en jobansøgning. Dette er der flere grunde til: For det første viser det modtager, at du har været ude på arbejdsmarkedet før, og har erfaring med at “arbejde”. For det andet har din erfaring med tidligere jobs udviklet dig som person og du har sikret dig kompetencer som du kan benytte fremadrettet.



Skal du til jobsamtale og har brug for sparring - find en mentor som kan hjælpe her


Uanset hvilket job man tidligere har haft, kan man tage erfaringer med til det næste. Søger du en opslået stilling som eks. programmør, vil dit tidligere job som pædagogmedhjælper måske ikke være helt relevant, men på den anden side viser det, at du er omstillingsparat og klar til nye udfordringer. Det er klart at kompetencen skal være til stede når man søger et job, men joberfaring er altid en fordel.

Husk at beskrive dine tidligere jobs, nævn hvorfor du valgte de pågælende jobs og hvordan du skabte værdi for dine tidligere arbejdsgivere. Har du en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver, så nævn det i eventulle bilag og i dit cv. Har du arbejdet flere steder før, så beskriv de to eller 3 mest relevante steder i din ansøgning, og nævn de resterende i dit cv.


9) Vær positiv

Din ansøgning er dit personlige fingeraftryk til modtager. Det skal skinne igennem i din ansøgning, at du som menneske er positivt indstillet og kan arbejde konstruktivt med de problemstillinger, som kan opstå i den stilling, som du søger job i.

Benyt gerne korte beskrivelser af dig selv som person i din ansøgning og fremhæv dine gode sider. Beskriv hvordan du agerer socialt med andre mennesker. Det kan være svært at beskrive sig selv, så prøv kort at forklare hvordan du tror, at andre mennesker ser dig som person. Bed f.eks. nogle venner om at beskrive dine gode menneskelige sider, og brug den feedback konstruktivt i din ansøgning.

Tips til en bedre jobansøgning


10) Få info om jobbet og vær nysgerrig

Selvom en jobannonce kan være meget specifik, kan nogle annoncer mangle en smule information. Vær ikke genert og kontakt den person som skal modtage din kommende ansøgning. Spørg interesseret ind til jobbet og de kvalifikationer som de efterspørger. Prøv at få så meget ny information om jobbet som muligt. Find ud af hvilke ønsker de har til en kommende medarbejder og de arbejdsopgaver som jobbet indebærer. Hold dine spørgsmål relevante og præcise, og sørg for at skrive al væsentlig information ned mens du snakker med din måske kommende arbejdsgiver. Den ekstra interesse som du viser ved at kontakte modtageren af din ansøgning, vil give dig et lille forspring i forhold til flere andre ansøgere af jobbet.



Husk, at i sidste ende skal du konkurrere mod mange andre mennesker, så brug meget energi på at gøre din ansøgning bedre og skarpere rettet mod det job som du søger. Måske virker det ikke første og anden gang, men alle bliver dygtigere med tiden. Selvom du har brugt mange ressourcer på din jobansøgning, og du ikke bliver indkaldt til jobsamtale, er tiden ikke spildt. Du vil stadig have din ansøgning liggende derhjemme, og den kan du bruge som skabelon, næste gang du skal skrive en ansøgning, som efter al sandsynlig vil blive endnu bedre end den forrige. Intet arbejde er spildt, og dine ansøgninger vil blive bedre og bedre.

Held og lykke med din jobansøgning




Læs også disse artikler

5 ting kvinder søger i en mand

Feng Shui tips

Hvad er fitness boksning ?


Udvalgte undervisere

Daniel Greneaa              Pris pr. time: op til 160 kr. / time
2200 København

  |    |    |    |  Dansk Engelsk Journalistik (skrivning) Kommunikation, formidling og kropssprog Opsætning af router, internet mm.

Kontakt underviser Vis underviser profil

Torben Czepluch              Pris pr. time: 400 kr. / time
8000 Aarhus C

  |    |    |    |  Forberedelse til jobsamtale Mind Mapping Networking Personlig EFfektivitet Tysk

Kontakt underviser Vis underviser profil

Katrine Siv Nielsen              Pris pr. time: 100 - 150 kr. / time
2300 København S

  |    |    |    |    |    |    |  Akryl maleri Brodering Dansk som andetsprog Engelsk Jobsøgning og CV skrivning Motivation og coaching (Generelt) Skrivning (Generelt) Spansk

Kontakt underviser Vis underviser profil

Lill Andreasen              Pris pr. time: 200 kr. / time
8240 Risskov

  |  Forberedelse til jobsamtale Jobsøgning og CV skrivning

Kontakt underviser Vis underviser profil

Cathrine Amalie Bauer Hansen              Pris pr. time: 80 kr. / time
5200 Odense

  |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |  Dansk Dialog (skrivning) Engelsk Fiction (skrivning) Grammatik og kommasætning Horror (skrivning) Jobsøgning og CV skrivning Journalistik (skrivning) Læsning Manuskriptforfatter Romantik og eventyr (skrivning) Science fiction (skrivning) Skrivning (Generelt) Skrivning af skuespil Skrivning af stand-up, comedy og komedier

Kontakt underviser Vis underviser profil

Sine Hebsgaard Pedersen              Pris pr. time: Ikke oplyst
2650 Hvidovre

  |  Forberedelse til jobsamtale Geografi og geoinformatik

Kontakt underviser Vis underviser profil

Martin Jensen              Pris pr. time: 500 kr. / time
3300 Frederiksværk

  |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |  Cascading Style Sheets (CSS) Computer (Generelt) Ekstern hardware HTML Installation af software Intern hardware Internet (Generelt) Kommunikation, formidling og kropssprog Matematik (Generelt) Matematik Niveau B Matematik Niveau C Microsoft Excel Microsoft Office pakken Microsoft og Windows systemer Microsoft Word Motivation og coaching (Generelt) Networking Oprettelse af blogs Opstart af virksomhed Reparation af computere og hardware Sikkerhed og virusprogrammer Webdesign

Kontakt underviser Vis underviser profil

Cecilie Madsen              Pris pr. time: Ikke oplyst
6715 Esbjerg N

  |    |    |    |    |    |    |    |    |  Grammatik og kommasætning Jobsøgning og CV skrivning Korrekturlæsning Læsning Marketing, PR og strategi Matematik (Generelt) Personlig økonomi og investering (Generelt) Psykologi Religion (Generelt) Verdenshistorie (Generelt)

Kontakt underviser Vis underviser profil

Majeed Mohammed              Pris pr. time: op til 1150 kr. / time
2860 Copenhagen

  |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |    |  Computer (Generelt) Hindi Installation af software Internet (Generelt) Islam Microsoft Excel Microsoft Office pakken Microsoft og Windows systemer Microsoft Word Networking Opsætning af router, internet mm. Podcasting Sikkerhed og virusprogrammer Sociale medier

Kontakt underviser Vis underviser profil

Anders Friborg              Pris pr. time: 300 kr. / time
8600 Silkeborg

Jobsøgning og CV skrivning

Kontakt underviser Vis underviser profil





Menti.dk er et site for for alle som ønsker at lære mere. Vi har mere end 500 emner som du kan undervise eller blive undervist i.
Al brug af Menti er 100% gratis for alle.


Copyright © 2019 Menti Danmark - www.Menti.dk